Dostojevskij i København
Opleves frem til 19. november, 2021
Dostojevskij aflagde et ti-dages visit hos ungdomsvennen baron Aleksandr Wrangel, der var tilknyttet den kejserlige russiske legation. Besøget i København blev ramme om et historisk vendepunkt i hans liv, der findes et ”før” og et ”efter”. Her følte Dostojevskij nødvendigheden af, at påbegynde en færdiggørelse af én af vor tids største litterære værker ”Forbrydelse og Straf”.
Det var med baggrund i en livskrise at den 43 årige Dostojevskij, tvunget af omstændighederne, truet med gældsfængslet og forfulgt af kreditorer, drog til udlandet hvor han i sommeren 1865 spillede alle sine penge og ejendele op ved spillebordene i Wisbaden, i Tyskland. Skuffet og syg tog Dostojevskij imod en invitation til at besøg sin gode ungdomsven. Dostojevskij ankom til København den 13 oktober.
” … hvor glad vil jeg ikke blive over at se dig i København, for ikke at nævne over den behagelige tid, vi skal tilbringe sammen … ”
Aleksandr Wrangel til Dostojevskij, 1865
København var på dette tidspunkt en by under forvandling: Nye sanitære forhold, gadebelysning, kloakering, sporvogne og jernbane og store byggerier så dagens lys. København var ved at blive en metropol. Kulturen flyttede udenfor, der opstod private teatre, saloner, koncertsale, kasinoer, berømte museer og eventyrlige forlystelsessteder. Der boede lige så mange mennesker i København som der boede i det daværende Sankt Petersborg.
Det russiske fyrstehus Romanov var i København repræsenteret både ved den kejserlige russiske legation, et konsulat og den russiske -ordokse kirke. Den øverste ansvarlige var gesandten, der var den russiske kejsers direkte repræsentant ved det danske hof. I foråret 1864 havde man forberedt forlovelsen i mellem den russiske tronfølger og den danske prinsesse Dagmar. Det blev Dostojevskijs ven baron Aleksandr Wrangels opgave, at færdiggøre den diplomatiske opgave.
” … København vil præsentere dig for mange interessante ting, de lokale museer er vidunderlige, området langs Øresund er smukt, Sverige er kun et stenkast væk. Du bor selvfølgelig hos mig, og sammen vil vi erindre fortiden …”
Aleksandr Wrangel til Dostojevskij, 1865
Citat
” … Skæbnen har bragt mig sammen med en meget sjælden person, hans hjerte er usædvanligt, og det samme er hans intellektuelle evner: dette er vores unge, ulykkelige forfatter Dostojevskij. Jeg skylder ham tak. Hans ord, råd og ideer har styrket mig hele mit liv … Han er en meget gudfrygtig person, syg, men har en jernvilje … “
Aleksandr Wrangel til sin far, 1856
”… bring Deres hustru min hilsen, og forsikringen om min oprigtige højagtelse. Sig hende, at jeg af hjertet ønsker hende al tænkelig lykke – og først og fremmest sundhed! Min kære, gode ven, De er i det mindste lykkelig i Deres familie …”
Dostojevskij til Aleksandr Wrangel, 1866
DATO
Fra fredag den 15. oktober –
Frem til fredag den 19. november, 2021
TID
Mandag – Fredag Kl. 13 – 17 (Gratis entré)
Søndag d. 31. oktober & d. 07. samt 14. november
VENUE
Ruslands hus
Vester Voldgade 11, 1552 København V