Dostojevskij aflagde et ti-dages visit hos ungdomsvennen baron Aleksandr Wrangel, der var tilknyttet den kejserlige russiske legation. Besøget i København blev ramme om et historisk vendepunkt i hans liv, der findes et ”før” og et ”efter”. Her følte Dostojevskij nødvendigheden af, at påbegynde en færdiggørelse af én af vor tids største litterære værker ”Forbrydelse og Straf”.

Det var med baggrund i en livskrise at den 43 årige Dostojevskij, tvunget af omstændighederne, truet med gældsfængslet og forfulgt af kreditorer, drog til udlandet hvor han i sommeren 1865 spillede alle sine penge og ejendele op ved spillebordene i Wisbaden, i Tyskland. Skuffet og syg tog Dostojevskij imod en invitation til at besøg sin gode ungdomsven. Dostojevskij ankom til København den 13 oktober.

København var på dette tidspunkt en by under forvandling: Nye sanitære forhold, gadebelysning, kloakering, sporvogne og jernbane og store byggerier så dagens lys. København var ved at blive en metropol. Kulturen flyttede udenfor, der opstod private teatre, saloner, koncertsale, kasinoer, berømte museer og eventyrlige forlystelsessteder. Der boede lige så mange mennesker i København som der boede i det daværende Sankt Petersborg.

Det russiske fyrstehus Romanov var i København repræsenteret både ved den kejserlige russiske legation, et konsulat og den russiske -ordokse kirke. Den øverste ansvarlige var gesandten, der var den russiske kejsers direkte repræsentant ved det danske hof. I foråret 1864 havde man forberedt forlovelsen i mellem den russiske tronfølger og den danske prinsesse Dagmar. Det blev Dostojevskijs ven baron Aleksandr Wrangels opgave, at færdiggøre den diplomatiske opgave.

” … København vil præsentere dig for mange interessante ting, de lokale museer er vidunderlige, området langs Øresund er smukt, Sverige er kun et stenkast væk. Du bor selvfølgelig hos mig, og sammen vil vi erindre fortiden …”

Aleksandr Wrangel til Dostojevskij, 1865