sep 17 2021 - sep 17 2021

TO VÆRKER OM DOSTOJEVSKIJ MED OPLÆSNING AF KARSTEN PHARAO

Date
  • sep 17 2021 - sep 17 2021

Location

Om "To værker om Dostojevskij med oplæsning af Karsten Pharao"

Vær med når Bechs Forlag v. Aksel Bech Christensen i samarbejde med journalist og lydbogsindlæser Karsten Pharao præsenterer to spændende værker om Dostojevskij.

I anledning af Dostojevskijs 200-års jubilæum genudgiver Bechs Forlag to klassiske værker om Dostojevskij, som bog, e-bog og som lydbog indlæst af Karsten Pharao.

Dostojevskij – Det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskijs forfatterskab – sådan omtales Knud Hansens store bog Dostojevskij almindeligvis. Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab. Bogen udkom oprindeligt i 1973.

Om at læse Dostojevskij – Professor Carl Stief skildrer Dostojevskijs dramatiske liv og giver en eksemplarisk klar og overskuelig gennemgang af de centrale værker i Dostojevskijs forfatterskab. På et par timer får man et glimrende indblik i og overblik over Dostojevskijs liv og forfatterskab. Bogen udkom oprindeligt som et supplement til Einar Thomassens oversættelser i “Dostojevskijs Samlede Værker, 1- 24″, (1965).

Oplæsning med Karsten Pharao

Lyt med når Karsten Pharao læser op fra Dostojevskijs store værker “Forbrydelse og straf” og “Brødrene Karamazov” og hør uddrag fra de to værker om Dostojevskij.

Vi er i almindelighed mere tilbøjelige til at tro på et mirakel eller på en komplet umulighed end på den sandhed, vi ikke ønsker at se. Thi hvad er mere fantastisk og uventet end selve virkeligheden.” – En forfatters dagbog

“Dostojevskij” af Knud Hansen og Om at læse Dostojevskij” af Carl Stief udgives september 2021 og kan købes til særpris i forbindelse med aftenens ”Dostojevskij Salon” .

Om "Bechs Forlag"

Bechs Forlag specialiserer sig i klassisk og moderne prisvindende skønlitteratur. Udgiver primært lydbøger, men også e-bøger og trykte bøger. Forlaget har udgivet næsten alle Dostojevskijs værker som lydbøger i Danmark, hvoraf hovedparten er indlæst af Karsten Pharao.

Se mere på www.bechsforlag.dk

Om "Karsten Pharao"

Karsten Pharao har 40 års erfaring med radio og TV i DR, hvor han har været meget benyttet som oplæser af skønlitteratur og poesi. I 10 år var han redaktør for DR’s litteraturredaktion og programmet Alfabet. De senere år har han indlæst en række lydbøger, bl.a. hovedparten af Dostojevskijs forfatterskab, romaner af Steinbeck og Hemingway og Pontoppidans små romaner.

Genre

Litteratur. Bogudgivelse. Reception.

Se mere

Begivenheden er en del af ”Dostojevskij Salon” som finder sted i særudstillingen ”Dostojevskij i København” i fejringsåret, 14. Okt. – 20. Nov. 2021.

Hvornår

Tirsdag d. 26. oktober, 2021

Venue

Ruslands Hus

Vester Voldgade 11

1552 København V

Arrangør

Teater – Oplevelser til eftertanke i samarbejde med Bechs Forlag v. Aksel Bech Christensen

a

Tue ‒ Thu: 09am ‒ 07pm
Fri ‒ Mon: 09am ‒ 05pm

Adults: $25
Children & Students free

673 12 Constitution Lane Massillon
781-562-9355, 781-727-6090